onsdag den 13. april 2011

Påskekurv med hare.

Her kan I endelig se resultatet, og I havde gættet rigtigt, at det havde noget med påske at gøre.
Ideen til kurven er efter det tyske blad "Patchwork Apecial" 02/11. Da jeg ikke havde noget grønt træuld til græs, fandt jeg i Lübeck denne lille plasticplade med små blomster, som jeg klippede et stykke af. Men man kan selvfølgelig bruge andet f.eks. grønt silkepapir.
Haren er i dobbelt filt. På forsiden er der syet patchworkstof på. Jeg stak 2 tynde ispinde ind i ørerne, så overkroppen ikke faldt ned. Æggene på siderne er i filt dekoreret med patchworkstof og forskellige bånd. Græsset nederst på kurven hele vejen rundt er to dobbelte lag stof, hvori der er klippet takker. Det lyse stof er trukket lidt op i forhold til det mørke stof. Det er syet på hele vejen rundt, inden kurvens hjørner blev syet. Jeg har lavet nogle små lodrette stikninger på nogle sf de grønne græstotter, så det lyse græs ikke "faldt af". Til slut er der lagt små farvede chokoladeæg på græsset, så her er klart til børnebørnene kommer i påsken.

2 kommentarer:

kirsten sagde ...

Jamen den er jo blevet så sød og husk nu at fylde den op med påskeæg.
God Påske.
Knus Kirsten

Maria sagde ...

Hej Kirsten. Du har vundet (som en af to) min lille påskequiz, så send mig din adresse og jeg sender dig en lille sag i løbet af næste uge. God påske Maria