tirsdag den 17. maj 2011

En ny bog.


Ja, så kom der en ny bog, som jeg har bestilt hos amazon.uk. Den er med de dejligste stærke farver, som jeg holder meget af, og der er flere tæpper, jeg har lyst til at sy - men foreløbig kikker jeg, da der er andre projekter, der venter.
Posted by Picasa

lørdag den 14. maj 2011

Loppemarkedsindkøb.

Heldigvis bestemte jeg mig til at tage på loppemarked på vort lokale plejehjem i dag. Der var mange mennesker og mange, jeg kendte, det er altid hyggeligt. Først fandt jeg et pink dukkeskab til Barbietøj med  3 skuffer til kr. 25. Så en bog af Tage Skou-Hansen til kr. 5 til Claus, en nodebog med brune falmede blade til kr. 20,-. Den skal bruges til at lave engle og kræmmerhuse af til jul.
Mit bedste indkøb, som er vist her, er to flotte syede stramajbilleder med glas og flotte rammer. De to ting har jeg dog fjernet, da broderierne skal klippes i stykker og syes sammen med noget patchworkstof til puder og tasker. Og jeg gav 10 kr. for "Flugten til Amerika" og 20 kr. for det store landskabsbillede. Var det ikke et godt køb?
Posted by Picasa

fredag den 13. maj 2011

En Giveaway til mig.

Er det ikke en smuk "Giveaway" jeg i dag modtog med posten fra Maria. Det er en lækker sy-eller toilettaske med lynlås foroven og gennemsigtigt plastic i midten. Det prikkede foer passer jo fuldstændigt til de to andre stykker stof. I det hele taget er der altid styr på farverne i alt, hvad Maria syr. Endnu engang tak til Maria.
Posted by Picasa

søndag den 8. maj 2011

Valdemar, Agnes og Holger.

Findes der noget bedre end at få besøg af 3 af vore 6 børnebørn. Det var bare så dejligt. Drengene fandt nogle drenge på vejen at spille fodbold med, og Agnes gik tur med mig. På billedet fik hun øje på en hund. Hun er det mindste - snart 2 år - af vore børnebørn. Det går bare så hurtigt.
Posted by Picasa

onsdag den 4. maj 2011

Min "GIVEAWAY" nærmer sig.

Det går rigtig godt med at få flere "FØLG" læsere til denne blog. Jeg er nu i skrivende stund på 26. Jeg har bestemt, at når jeg er på 35 i alt, trækker jeg lod om min lille "GIVEAWAY" - gave.
Jeg glæder mig til at se, hvem det bliver.

mandag den 2. maj 2011

Dejlige gaver.

Ja, det var jo den 17.april, jeg havde fødselsdag. Det er jo længe siden. Men I skal lige se disse 2 dejlige japanske bøger, jeg bl.a. fik samt 2 søde uglehalskæder - og de er meget forskellige. Jeg er helt vild med ugler i alle afskygninger - og jeg må også snart få syet nogle. Bøgerne er købt hos "Butik Kastanja" på Fyn - en dejlig butik.
Men det er irriterende, at jeg ikke får syet ret meget. Min venstre hånd vil jo ikke rigtigt. Men nu har jeg fået at vide, at jeg skal opereres ved 7. nakkehvirvel, så håber overlægen, at fingrene vil blive gode igen. Måske bliver operationen først senere på sommeren, men heldigvis har jeg ingen smerter.
Den anden grund til min ringe produktivitet er, at jeg har et voldsomt rod i mit syværelse - så jeg kan hverken komme til at skære stoffer eller sy ... men nu må jeg se at få gjort noget ved det - det er bare ikke let, når der ikke er plads til at gemme tingene væk. ØV. Håber, det bliver bedre. Jeg er heldigvis optimist.
Desuden var jeg lørdag til en rigtig dejlig 40-års jubilæums komsammen med mine medstuderende fra TH.Langs seminarium i Silkeborg. Tænk, det er 40 år siden, vi tog afsked med hinanden. Vi faldt i dejlig snak med det samme, og der var sådan en god stemning. Gerd (Baarstrøm) - meget dygtig keramiker, som sælger raku over det meste af verden - og hendes mand var så søde at lægge hus i Resenbro til spisning m.m. Vi havde sådan en dejlig dag, med taler, oplæsning og en masse sange - og så selvfølgelig snak. Gerd havde endda lavet fine raku-bordkort til os alle. Så tiden flyver af sted - i påsken havde vi det dejlige vejr, der trak haven - og ukrudtet trækker nu. Det er heldigvis for koldt i dag.
Posted by Picasa