mandag den 29. august 2011

Jubilæumstræf i Odense.

I lørdags var jeg på det årlige patchworktræf - denne gang 25 års jubilæum. Det var en fantastisk dag, som gik alt for hurtigt. Jeg var der fra kl 9 til 17. Jeg kunne sagtens have brugt søndagen også, der var så meget at se på i alle de dejlige butikker. Og tænk, på hjemvejen kom jeg i tanke om, at jeg helt havde glemt at se udstillingerne - det var for dumt - ØV.
Men her ser i mine indkøb. Der er til mange dejlige timer - og hvad med det, der ligger i skufferne? Jeg har nu den indstilling, at jeg skal sy, det jeg brænder for lige nu, så tror jeg også, at jeg får det bedste resultat.
Uglen til venstre kunne jeg ikke stå for, ved siden af ligger der 3 stykker stof med syartikler i kvikke farver, så er der de skønne damer, en serie i dejlige farver med huse, hjerter og fugle. Det sorte stof med krus/kopper og foran det en serie i lyse turkise farver - det skal bruges til en tehætte, hvor jeg har mønster i en japansk bog. Der er mønstre på årets juletræ 2011 fra "Sy og rens", ugletasken/nettet fra "Quilt my design", og foran det ligger den skøre quiltedame. Hende kunne jeg godt tænke mig at sy med flere kanter udenom, så det kunne blive til et slumretæppe. Nedenunder et sødt stykke stof med giner, til venstre en stak kvadrater i japanske stoffer - tænkt til et lille kvadratisk tæppe med hjerter fra en japansk bog. I en af de tyske butikker fandt jeg denne "klemmetang" med plasticknapper, der kan trykkes på. Jeg prøvede den på træffet, og den virkede god. Knapperne er meget billige. Til sidst er der 2 smukke stykker bordeaux/brune/lilla stoffer - det ene med små hjerter. Det er nye julestoffer, og de er meget elegante. Hvad skal jeg nu gå i gang med?
Posted by Picasa

søndag den 14. august 2011

Muffins-grydelapper

Lidt har også ret. Jeg fik lige syet et par grydelapper som muffins. Den øverste kagedel er dobbelt, og den er på begge sider af kagen. Der er 3 stykker "staniol-vat" i mellem, så hånden bliver ikke brændt, når ovnen skal i brug. Mønstret er fra "Købmandsgården".
Posted by Picasa

onsdag den 3. august 2011

Hallo Kitty.

Så fik jeg lavet nogle clips-spænder. Jeg har lovet Ingrid 2, og hun ville gerne forære sin børnehaveveninde 2 - så der kommer 4 til Hjørring. De er lavet på min broderimaskine "Husqvarna Designer 1". Det er første gang, jeg prøver at sy clips, og det var ikke svært. De er broderet på 2 lag filt.
Posted by Picasa