tirsdag den 7. februar 2012

Stof og stil.

Kunne ikke lade være - vi var i søndags i Aalborg til en familiesammenkomst. Jeg havde læst, at STOF OG STIL havde søndagsåbent, og Claus var sød til at tage en bog med og sidde i forretningen at læse i de godt 3 kvarter, jeg brugte. Jeg synes selv, at jeg fandt nogle dejlige stoffer. Det meste af de nederste 5 m mørk bordeaux/mørklilla skal bruges til en dug. Bagefter kan jeg vaske stoffet og sy af det. Det er en meget smuk farve, så det skal nok blive brugt. Ugler kan altid bruges og de ensfarvede stoffer til 29,95 pr m kan kombineres med flere af de mønstrede stoffer .. jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang.
Men lige nu gælder det en ugle på broderimaskinen. Der er kun vinger og krop, men vingerne kan foldes ud, og der er små lommer på maven, som kan bruges til lille saks m.m. Jeg har udskrevet vejledningen på 10 sider, så det er spændende, om jeg kan finde ud af det. Det kneb med at få mønstret over på disketten til maskinen, jeg måtte have Finn Guldager i telefonen, så jeg kunne gelejdes igennem. Helt let var det ikke. Dejligt, de altid er så søde til at hjælpe deroppe i Aarhus.
Posted by Picasa

6 kommentarer:

KirstenB sagde ...

Skønne stoffer. Glæder mig til at se, hvad du får lavet af dem :)
Ha´ en dejlig dag.
Kh. Kirsten

Camilla sagde ...

Lækre stoffer du har fundet. Er vild med det ternede i mange farver. Glæder mig til at følge, hvad der kommer ud af det. God fornøjelse.

beaquilter sagde ...

fine stoffer, hvor meget koster alm stoffer i DK nu?

grymerspalet sagde ...

Hos "HANNES" koster alle patchworkstoffer også ensfarvede (god kvalitet) kun kr. 85,- pr m. Hun har en god webbutik. Hos STOF OG STIL gav jeg fra kr 60,- til kr 80,- pr m samt kr 30,- for de ensfarvede (tynd kvalitet). Men i alle andre patchworkbutikker koster stofferne fra ca. 120,- til kr 160,- pr m.
Knus fra Kirsten.

grymerspalet sagde ...

RETTELSE PÅ PRIS:
Undskyld hos "HANNES" ER DET KR 90,- PR M STOF, MEN DET ER ALTSÅ OGSÅ BILLIGT.

Pia Merete sagde ...

Hej hvor har du købt alle stofferne med motiverne på, uglerne, grenene og stoffet med de forskellige motiver ?