lørdag den 3. november 2012

NY LIVSSTIL.

Jeg ved jo godt, hvad der er sundt og usundt. Men hvis jeg først går om bord i noget sødt eller kage, så kan jeg ikke stoppe. Jeg har i flere år gerne villet veje noget mindre. Mine knæ ville have godt af det, og det vil bestemt også se kønnere ud.
Så hørte jeg forleden om "en kur" på www.madlog.dk
Det lød så let, så jeg sprang hurtigt på den. Jeg har meldt mig til 10 uger for kun kr.99,-. Det er da billigt.
Man indtaster sin højde og vægt og hvor meget, man gerne vil tabe - jeg har satset på 1 kg om ugen. Tænk, hvis jeg virkelig skulle veje 10 kg mindre den 9.jan.13, hvor de 10 uger er gået.
På det grundlag, man skriver, regner "madlog" ud, hvor mange kcal, jeg må få dagligt. Man indtaster sin madvare, og der står rigtig mange på listen. Derefter regnes der automatisk ud, hvor mange kcal jeg har tilbage til resten af dagen. Motion kan også skrives ind.
DE FØRSTE 2 DØGN ER GÅET FORRYGENDE. - Det er jo en svær tid, jeg går i møde med julegodter osv. - men det gode er, at jeg må faktsik spise alt, det bliver bare trukket fra i mit daglige kcal forbrug. Derfor er det op til en selv, hvad man vil. I aftes fik jeg også et glas vin. Det er dejligt, at man ikke kun skal spise nogle bestemte madvarer.
SÅ PRØV ENDELIG, HVIS DER ER NOGLE, DER HAR LYST.

2 kommentarer:

Gitte Møldrup sagde ...

Rigtig god fornøjelse med projektet, det lyder jo fint at man kan tillade sig lidt af det som ofte er "ulovligt" når man skal af med nogle kilo.
Måske det giver en tanke ændring når man ser hvad det koster i kcal når det tastes ind ?

grymerspalet sagde ...

Tak for din søde hilsen, Gitte. Det er rigtigt, man kommer til at tænke på, hvad man kommer i munden.
Knus Kirsten.