onsdag den 18. januar 2012

Hemmelighed.

Ja, jeg vil lige vise, at jeg altså er i gang med noget - men det er en hemmelighed - og kan først afsløres om 2-3 måneder.
Nu får jeg dog ikke lavet mere i denne uge, da der er hårdt brug for mormor som barnepige (hente/bringe fra skole og vuggestue samt lave aftensmad til 3 dejlige børnebørn). Jeg har bestilt billetter med DSB, og her er mad i huset, så Claus og Sille kan klare sig til på lørdag.
Posted by Picasa

tirsdag den 10. januar 2012

ENDNU ET BILLEDE.


Her er lige et billede mere. Hvis ikke man er i godt humør - det er jeg nu som regel - så bliver man glad af at kikke på alle de dejlige farver. Synes I ikke?
Posted by Picasa

MIT NYE KØKKEN.


Hvad siger I så, er det ikke blevet flot? Jeg er selv rigtig tilfreds med det, og nu var der så megen plads på køkkenbordet, at min røremaskine kom frem, så er der håb om noget hjemmebag.
Posted by Picasa

lørdag den 7. januar 2012

Mere køkkenplads.

Det første billede så jeg i Hendes Verden i mandags. 2 hvide reoler fyldt med kønne køkkenting. Jeg tænkte straks, det må kunne bruges på vores ene væg i køkkenet - jeg mangler i den grad plads, så der står meget fremme på mit køkkenbord, og det pynter ikke. Jeg gik straks i gang med at lede i "gul og gratis". Og tænk - der var mine reoler. De er blevet leveret i dag, og nu har jeg spændende arbejde til de næste dage: de kønne ting kommer frem, og alt det andet fordeles i mine skabe. Der skal nok komme billede her, når mine nye reoler i fyldt op.