fredag den 30. august 2013

Armbånd af sugerør.

Vi har besøg af vort yngste barnebarn Agnes på 4 år. Vi har prøvet at lave et armbånd af sugerør, det var sjovt. Klip ca. 16 tykke farvede sugerør i stykker på ca. 1 cm. Gør det samme ved 16 af de hvide med striber. Sæt de tykkeste sugerør på højkant på en bageplade (uden bagepapir) og kom de tyndere sugerør indeni. Sæt pladen i ovnen med god afstand i ca. 2-3 min ved 200 grader. Sugerørene skal være helt smeltet flade, inden de tages ud af ovnen og køles af. Så tager man et stykke rundt elastik og kommer alle dimserne på. Til slut bindes en knude. Nu har du et sjovt, billigt og sommerligt armbånd.

Ingen kommentarer: