lørdag den 28. september 2013

Bytte mug rug leg.

I dag har jeg modtaget denne smukke mug rug med ahorn blade fra Helene i Virum. Vi er med i en bytte leg - 4 gange på et år - hos Gitte Møldrup. Gitte har givet os afsendelses tidspunkt, og hun bestemmer, hvem vi skal sende til. Jeg har fået mug rugs 2 gange fra Norge og nu altså fra Sjælland. Det er rigtig hyggeligt.

torsdag den 26. september 2013

Afsendt 2 mug rugs.

Så fik jeg lidt sent sendt 2 mug rugs i byttelegen hos "Møldrup quilt". Derfor blev det til 2 i stedet for en. Stoffet med påtrykte svampe er applikeret på maskine, derefter en quiltning rundt om og en ekstra til højre på servietten. Jeg håber, Helene kan bruge dem.

søndag den 22. september 2013

Besøg hos "Vejle quilterne".

Det var en dejlig oplevelse at være på besøg på Hældagerskolen, hvor "Vejle Quilterne" afholdt deres 15 års jubilæum. Der var mange rigtig smukke patchworkarbejder, og de var alle syet så smukt. En dejlig dag, hvor man møder en masse skønne mennesker, vi er jo mange, der efterhånden kender hinanden - og alle, der syr patchwork er glade mennesker. Som I kan se på billedet, kom der dejlige stoffer med mig hjem - og julen har jeg også tænkt lidt på. Jeg er fyldt op med idéer, håber så også at få tid til at sy dem!

torsdag den 12. september 2013

Svært at stå for.

Jeg kunne altså ikke stå for de 3 stykker stof, som jeg har bestilt i USA - og de kom i dag. Ganske vist er portoen endda lidt dyrere end stofferne, men alligevel bliver det KUN kr. 100,- pr. m incl. porto - men er de ikke skønne! Endnu kikker jeg på dem, inden jeg bestemmer, hvad de skal bruges til.

mandag den 9. september 2013

Mit første designede babytæppe.

Nu er mit babytæppe til en lille dreng færdigt og er blevet afleveret til den nybagte mormor, som var glad og tilfreds med det. Hun havde givet mig helt frie tøjler og havde kun sagt, at tæppet gerne skulle være i friske grønne og blå farver. Tæppet måler 1 x 1 m. Det er syet på maskine med sort håndquiltning rundt om de sorte dyr. Hvis nogle er interesserede i at købe et mønster, vil jeg lave det for kr. 100,- pr stk., hvis mindst 8 melder sig på min Hotmail: kirstengrymer@hotmail.com