mandag den 1. december 2014

Mini kursus i Østbirk.



Vi er 4, der i dag har været på et mini kursus hos Bente Bjerre i Østbirk. Vi syede en lille flad taske, som kan bruges som taske til valuta og pas. Der er 4 lynlåse - to på hver side - og et stort dybt rum foroven, som er lukket med velcro. Min taske skal jeg have på juleaften, hvor jeg skal have en julerød kjole på.
 Det søde stof, som jeg i går fik som adventsgave af Kirsten fra SY OG RENS, passer perfekt. På den anden side har jeg sorte lynlåse - de er fra HANNES. Jeg mangler en sort flettet lang rem i skind, som jeg lige har bestilt hos QUILT MY DESIGN. Der er en lille strop øverst oppe i højre hjørne og do på bagsiden. Remmen er med karabinhager, som kan sættes i de små stropper, så kan jeg bruge remmen på andre tasker - det er super smart. Bente er rigtig god til at lære fra sig, det har været en dejlig formiddag på ca. godt 3 timer, og Bente har så mange gode ideer.

Ingen kommentarer: