tirsdag den 29. december 2015

MIN JULEGAVE 2015.


Her er min dejlige JULEGAVE, som jeg fik af min mand. Jeg glæder mig meget til at gå i gang med at sy de 12 billeder til tæppet med SUNBONNET SUE. Det hele er håndarbejde, og det er bare så hyggeligt. Men der er et par andre store ting, der først skal sys, inden jeg kan gå i gang. De er fra Linette, der har onlinebutikken QUILT MY DESIGN. Hun er fantastisk dygtig, og alle mønstrene er så gennemarbejdede.

søndag den 13. december 2015

Min lille engel.



Nu har jeg syet nogle små engle. Jeg fik idéen på PINTEREST. Der var et billede af sådan en cirkel-engel. Jeg har konstrueret min egen. Som hoved havde jeg nogle flade træknapper (uden huller). Jeg vandt for nylig en kurv med bl.a. chokolade i - der lå alle de krøllede papirstrimler som "fyld" i kurven. Jeg synes, det så sødt ud som hår - men hvor var det irriterende at lime på "knappen". Vingerne er en stimmel brudetyl, jeg har foldet, rynket og syet på.

onsdag den 2. december 2015

JEG VAR HELDIG!



I SUPERBRUGSEN I GEDVED har de hvert år 24 præmier til deres kunder. Man skal blot skrive navn og adresse bagpå sin bon, og lægge den i en kasse. Det gjorde jeg i går - og jeg tænkte - det ville være dejligt, hvis jeg vandt! Det var også det sidste, jeg tænkte på, inden jeg ved midnat lagde mig til at sove. Jeg har lige været i brugsen at handle - OG TÆNK - jeg vandt. Dejligt med sådan en uventet gave. Og vores SUPERBRUGS er en fantastisk butik, gode varer, orden og et dejligt smilende personale! Det betyder meget.

søndag den 22. november 2015

NYE JULETRÆER 2015.

 
 
Så blev jeg færdig med mine 5 søde juletræer. Her er dog kun 3, da min skål ikke er så stor. De er fra QUILT MY DESIGN. Det er utroligt, hvad Linette finder på, og jeg får næsten lyst til at sy det hele.
Træerne er beregnet til at sy over pap. Jeg tegnede dog mønstret op på rivevlies og syede dem som stamps. Jeg broderede, inden træerne blev syet sammen og fyldt med "vat". Stofferne kan købes som en fin pakke med 2 x 30 stoffer hver på 10 x 10 cm.
 Et par stykker, vil være en fin værtinde gave her i den kommende juletid. Rigtig god sy- snevejrs dag til jer alle.

fredag den 13. november 2015

JULEKALENDER.


I dag var jeg hos QUILT MY DESIGN til JULESTUE. Der var smukt pyntet overalt, og huset var fyldt med en masse søde patchworkere fra det ganske land. Godt, at Linette havde hjælp af sin mor og af Tina - ellers havde det ikke været let at klare. Og datteren Line havde bagt et hav af kager, som rigtig blev nydt.
Jeg havde for noget siden bestilt min JULEKALENDER hos Linette, og den kunne jeg få med hjem. Der fulgte et sødt brev med om, at nu skulle der ikke pilles ved pakkerne, inden 1. december, og hvad de 24 pakker bliver til, når jeg er færdig med at sy - ja, det bliver først offentliggjort JULEAFTEN. Jeg glæder mig rigtig meget. Tak for en dejlig dag til LINETTE.

lørdag den 24. oktober 2015

DEN KREATIVE MESSE 2015.


En MEGET fornuftig Kirsten viser her indkøbene fra Fredericia i går. Synes, det er gode indkøb, jeg har gjort: Helenes bog, da jeg derfra vil sy et tæppe til vort ældste barnebarns konfirmation i april. Han har selv valgt farverne, og jeg har valgt mønstret. Det på forsiden. Jeg købte det største sæt linealer til de store cirkler, da jeg har det mindste sæt.
Hvide bjergkrystal perler til englehoveder, kroppen skal bøjes i sølv- eller kobbertråd. 14 ruller dekorations tape fra CREATIV HOBBYS OUTLET. Der er flere ting, jeg har købt der.
16 nøgler coast garn til en farvestrålende sweater og hue til mig selv.
Mønster på en praktisk håndarbejdstaske til småting:  PRAKTIKANTEN. Det er Tine hos DEN LILLE LADE, der har designet og syet den. Jeg glæder mig til at komme i gang med det hele.

onsdag den 21. oktober 2015

BRUDEKJOLE TIL BUILD A BEAR.



De 2 pigebørnebørn på 6 og 8 var her i efterårsferien. Det første, de sagde, var: "Har du syet brudekjolerne mormor?" Det havde jeg jo ikke nået.
Da de rejste hjem, tænkte jeg, at nu skulle det altså være, så de kan få dem, når vi ses næste gang. Jeg havde brudestof, som jeg havde fået foræret, og nu er de 2 ens kjoler med slæb færdige. Lyskransene, som jeg spurgte jer om, skulle bruges til brudebuketter. Sløret blev syet med slæb og blonde nederst - som pigerne havde ønsket - og det blev syet på en krans, jeg lavede af hvide piberensere, hvorpå jeg snoede 2 lag af en "guld" guirlande.
Nu kan jeg næsten ikke vente til næste gang, vi ser pigerne, så de kan få de ønskede kjoler!

lørdag den 17. oktober 2015

GÆT ENGANG.


Hvad tror I, at disse 6 lyskranse skal bruges til? De er købt i genbrug i Horsens for i alt kr. 16. De skal bruges sammen med noget andet, som jeg er ved at lave til de to børnebørn: Agnes på 6 og Ingrid på 8. Håber, det vil lykkes.

onsdag den 14. oktober 2015

BØRNEBØRNS KREATIVITET.


Vi har i 3 dage haft besøg af de 2 pigebørn - kusiner på 6 og 8 år. De har virkelig lavet mange ting. Jeg synes, de er kommet rigtig godt fra disse ting: sommerfugl, hjerte-æske og en hest. Jeg har ikke hjulpet dem, og alle 3 ting er dekorerede på begge sider. Der er stadig materialer tilovers fra de 10 dåser vi købte i RED OFFICE.

mandag den 12. oktober 2015

Endnu en taske.



Så fik jeg syet endnu en taske. Den tager altså noget tid at sy, men hvis jeg fortsætter, går det forhåbentligt hurtigere. Dette skal være en julegave, og der skal gerne sys flere.

torsdag den 24. september 2015

Ny sytaske.



Jeg har engang købt dette mønster hos CRAFTSY. Men jeg synes ikke, at mønstret er helt let at gå til. Vi var et par stykker, der gerne ville sy tasken, og Bente Bjerre var så sød at vise os, hvordan hun har syet den. Det hjalp, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Det bliver min nye sytaske, og jeg har planer om endnu en. Det er altid godt at sy en mere med det samme, så husker man det bedre.

tirsdag den 15. september 2015

25 ÅR MED PATCHWORK.


Jeg bestilte en kagekone hos vor lokale bager, hvor der skulle stå "25 ÅR MED PATCHWORK." Jeg begyndte at sy patchwork på et aftenskolehold i Hovedgård i efteråret 1990. Og se her, hvad KAGEHUSET fandt på. En lækker chokoladekage med farvede marcipanstykker og udenom slik.
Vi syr på GEDVEDHUS hver tirsdag kl. 13-16, og alle nød den dejlige kage.

søndag den 30. august 2015

DPF`s TRÆF I ROSKILDE 2015.


I aftes vendte jeg hjem med toget fra Roskilde efter det skønneste TRÆF. Jeg kunne sagtens have gået der endnu en dag, men det ville have været for dyrt! Heldigvis havde jeg på forhånd sparet sammen. Dog kunne jeg ønske, jeg havde haft mere tid til den flotte udstilling. Hvor var der meget at se på - det ene smukkere og mere spændende end det andet.
Mon tiden fra nu til jul slår til? Der er rigtig meget, jeg gerne vil sy - og jeg har meldt mig på kursus igen hos QUILT MY DESIGN hos Linette i Vejle. Hendes nye juleløber SKAL sys.
Det var så dejligt, at jeg talte med rigtig mange søde patchworkere, der kommenterede min nye hus-posetaske. Over 300 har været inde på facebook siden at se den. Jeg fik også en bestilling på en, men takkede NEJ. Det var et meget stort arbejde, og det vil ikke være sjovt at sy den samme igen ... jeg har jo så meget andet, jeg gerne vil sy.

fredag den 28. august 2015

TASKE TIL TRÆF I ROSKILDE.


Efter 2½ dags- og aftenarbejde er min nye indkøbstaske færdig. Den er stor, og det skal den også være, når jeg skal til DPF` s TRÆF i Roskilde. Jeg fik idéen til den, da jeg for nylig så de nye plasticposer i Tiger butikken, hvor der er huse og masser af vinduer. Jeg kastede mig ud i projektet - fri fantasi - og hvad min store restekasse gemmer. Det udviklede sig efterhånden, og jeg kunne slet ikke få stoppet med at sy små ting på. Hønsene kom i bur (net fra mandariner), jeg syede to lommer på siderne, min vandflaske kan være i den ene, og 2 små lommer inden i tasken. Tasken er lige blevet luftet i Horsens, og jeg fik mange søde kommentarer. Den har været sjov at sy.


søndag den 16. august 2015

FLAG I EN UENDELIGHED!



Så er jeg færdig med 4 flag guirlander - dels til gaver og dels bestillinger. Der er 15 flag på hver guirlande, den måler ca. 4 m incl. bindebånd til vinduet/vinduerne. Og det tager næsten 4 timer fra det første flag skæres og til guirlanden er færdig. Jeg skal have syet 2 guirlander mere ... og derefter glæder jeg mig til at sy noget mere kreativt!

lørdag den 15. august 2015

VORT BLOMSTERHAV.



Vor lille have er så blomstrende i år som aldrig før. Den hvide hortensia har kæmpe blomsterhoveder, som nu er ved at få et svagt lyserødt skær. Høstanemonerne får lov at komme, hvor de vil - jeg kan ikke stå for dem. Nu er sommeren kommet til Danmark.

torsdag den 23. juli 2015

DAGEN OPRANDT.


Her er det færdige tæppe, som har taget lang lang tid at sy. Men det har været sjovt, og det er en speciel skæreteknik, hvor der bliver lagt 2 forskellige grønne stykker stof ovenpå hinanden, og så skæres der. Træet i midten skiftes ud med det træ, der ligger nedenunder. Der  sys, presses, sys presses osv. Der er 1 række store træer foroven og forneden og 2 rækker i hver side. Lukkekanten er samme stribede stof, som er syet uden om de små træer i midten. Tæppet måler 126 x 170 cm. Jeg glæder mig rigtig meget til at aflevere gaven til vore gode venner fra Spanien, der bliver 70 og 75 år. Jeg har også lyst til at sy et til os selv - måske med lidt færre træer .....

onsdag den 22. juli 2015

Horsens Folkeblad var på besøg.


Horsens Folkeblad ville gerne besøge mig og skrive om min passion for patchwork. Det drejede sig især om tæppet med GRANSKOVEN, som vi skal give som gave til vore venner fra Spanien. De fylder nemlig 70 og 75 år. Jeg havde lagt lidt forskelligt frem på bordet, så jeg kunne fortælle om patchwork, og så selvfølgelig tæppet, som jeg har syet på i MANGE MANGE timer.... I skal nok få det at se, men ikke i dag!

søndag den 19. juli 2015

Blomster til at lyse op.


Nu hvor regner står ned i stænger, er det rart at pynte op med lidt blomster. Dejligt, at vi næsten altid kan finde lidt i vor lille have.

torsdag den 9. juli 2015

SKOVEN VOKSER.



SKOVEN til vore gode venners 70- og 75 års fødselsdag vokser godt. Midterstykket måler nu 68 x 109 cm. Der skal i morgen en smal stribet kant rundt om stykket. Derefter skal der sys 30-40 store træer udenom. Det er et stort arbejde, og alle skæringerne skal være meget nøjagtige og ligeså sammensyningerne. Tilmed kræver det megen presning med mit dampjern. Men jeg er indtil videre tilfreds. Der kommer flere billeder på som SKOVEN vokser. Vejret er jo passende at sy i.

mandag den 29. juni 2015

EN DEJLIG ROSENFLOK


Er disse små roser ikke dejlige. De er lige blevet plantet i vor lille have. Skønt med sådan en samling af flere farver.

lørdag den 20. juni 2015

14 dages sommerhus syning.



Her kan I først se lidt af alt mit affald. Derefter nogle af de 46 store og 46 små træer, jeg indtil nu har fået syet. Efter min beregning mangler jeg 10 små træer mere. Så der bliver over 100 træer. De skal sys til et slumretæpper til vore gode venner, der bliver 70 og 75 år i august. Jeg ved, de gerne vil have et tæppe, så jeg glæder mig sådan til det bliver færdigt, og de skal have det til festen.
Det er et meget stort men sjovt arbejde at sy ... jeg må videre!!

torsdag den 21. maj 2015

Mini pung.



Jeg var i sidste uge til QUILTEFESTIVAL i Aulby. Det var en rigtig god messe med 12 fine butikker/stande. Tilmed var der rigtig gode demonstrationer i et særskilt lokale. Der var også en kæmpe flot patchwork udstilling med et hav af flotte tæpper.
Hos Bøgelund patchwork sad Karina Sloth Hansen og syede disse mini punge. Der kunne købes et kit til en lille pung som denne til kun kr. 25,- pladevat og foer måler fra start 15 x 15 cm. Den er let at sy, og de små ting er ikke til at stå for. Karina viste også, hvordan man syr punge/mapper i gennemsigtigt plastic. Hun var dygtig til at lære fra sig. Og det var gratis at komme ind på messen, og der var fyldt med mennesker.


torsdag den 14. maj 2015

QUILTEFESTIVAL I AULBY MAJ 2015.


Det har været en dejlig dag sammen med en god veninde i Aulby i dag. Vi var der kl. 10, og der var hurtigt sort af mennesker. Jeg synes, der var mange spændende ting, og det var en kæmpe stor flot udstilling af patchworktæpper. Dejligt at møde så mange gode bekendte.
Der var mange fine demonstrationer såvel i et særskilt lokale som i det store salgslokale. Jeg lærte  og fik lyst til at prøve flere ting af.
Og aldrig før har jeg været så fornuftig!! Få men gode indkøb! Dejligt, det også kan forekomme.
Ved 16- tiden var der tyndet meget ud i menneske mængden, og vi satte kursen mod Jylland efter en rigtig hyggelig og udbytterig dag.

mandag den 4. maj 2015

Begyndelsen til en skov fyldt med træer.

 
Her er begyndelsen til et slumretæppe til vore venner, der bliver 70 og 75 i august.
Der skal sys - måske 70 træer i denne størrelse og nogle, der er et nummer større.
Derfor har jeg besluttet, at jeg vil prøve at sy nogle næsten hver dag, så tiden ikke pludselig løber fra mig. Der skal jo også quiltes til sidst. Men de er hyggelige at sy, og man skærer 2 ad gangen og bytter farverne om. Heldigvis har jeg gennem lang tid samlet på grønne stoffer, så jeg har noget at gøre med. Er spændt på resultatet, som jeg nok skal vise sidst i august.

torsdag den 2. april 2015

JUBI - PÅSKEKAGE TIL KAFFEN.



Megen bagning bliver der ikke til her i huset, da jeg hellere vil sy. Men nu skulle det være. Jeg er ofte inde på en dejlig blog: UNIKARINA-MIN KREATIVE VERDEN. Der var en opskrift på banankage bagt som muffins. Da jeg havde 2-3 bananer og kunne supplere med lidt henkogt frugt, som blev blendet sammen, bagte jeg kagen. Jeg bagte den i en mellem størrelse bradepande, og de 45 min ved 175 grader, som der stod i opskriften, passede også til min ovn. Vi har lige drukket kaffe, og kagen smagte bare såååå godt. Bliver vist nødt til at fryse noget, så vi ikke spiser den for hurtigt.
God påske til mine læsere.

onsdag den 1. april 2015

T-shirts med FROST motiver.



Så fik jeg syet de 2 T-shirts i det søde FROST stof, som vore 2 pige børnebørn Agnes på 5 og Ingrid på 7 er vilde med. Det er første gang, jeg syr i stretch stof, og jeg vil meget hellere sy i bomulds stof, som der jo bruges til patchwork. Men jeg er dog tilfreds med resultaterne. Min Bernina B 710 kan jo heldigvis meget, og med lidt telefonhjælp fra Finn Guldager, der hjalp med indstillingen af trykfodstrykket, gik det godt. Ligeså er det første gang, jeg syr med dobbeltnål, og det er ikke sidste. Det giver et proffessionelt resultat.
Stoffet og mønster til bluserne er købt hos STOF OG SY i Skanderborg.
Jeg glæder mig til pigerne får bluserne.

lørdag den 14. marts 2015

Lillebæltshallerne i Middelfart.


I går fredag var jeg på den dejligste håndarbejdsmesse i Middelfart. Der er også åbent i dag og i morgen. Her viser jeg de skønne ting, der kom med hjem. Der er også flere foræringer på billedet fra en rigtig dejlig veninde. Jeg ved næsten, hvad det hele skal bruges til, og jeg var MEGET fornuftig i år. Jeg købte kun for det beløb, jeg havde med i min pung ... sådan må det vist være fremover.
En af dagene kommer der et billede på af noget jersey til tøjsyning ... det er mange år siden, jeg har kastet mig ud i det. Men det skal prøves!

mandag den 9. marts 2015

FEET A FISH - FISH SPA.


Se, hvad barnebarn Ingrid på 7 år fik sin mormor med på!
Det havde jeg da aldrig troet, at jeg skulle prøve. Men det var sååå dejligt. Vi hyggede os rigtigt begge to. Det foregik i FIELDS i København.

lørdag den 14. februar 2015

VINTER - endelig færdigt.



Ca. 50 timers arbejde - ja, det blev det til med dette vinterbillede, som jeg har gået på kursus i hos Linette, der har QUILT MY DESIGN i Vejle. Alt er syet i hånden, og billedet måler 20 x 20 cm.
Det har været sjovt at sy ... men jeg er ikke sikker på, at jeg tør vove at gå i gang med de 3 andre årstider. Jeg har jo flere UFO `er i kasserne!

onsdag den 11. februar 2015

Blev fristet ....




Jeg tror, jeg har det med stof, som min mand og andre har det med en god flaske rødvin - jeg holder nu også af rødvin - kan ikke lade det ligge, hvis jeg ser noget godt.!
Jeg kunne ikke lade være med at købe de skønne ruller. Vores superbrugs her i 8751 Gedved har intet stof haft. Men i Fakta i Egebjerg fandt personalet en lille kasse frem til mig i dag. Der var ca. 30 ruller, og jeg købte de 9. Kun kr. 15,- pr stk. for 50 x 55 cm. Det er jo samme pris, som mange patchworkbutikker tager for udvalgte stoffer her i udsalgstiden. Og patchworkbutikkerne - dem støtter jeg for det meste, så jeg har ikke dårlig samvittighed. Her er gråvejr i dag, så er det dejligt med stoffer, der lyser op.

mandag den 9. februar 2015

Endelig godt begyndt.



Dette lille vinter billede på 20 x 20 cm er noget af en opgave. Jeg går på kursus hos Linette i Vejle, der har QUILT MY DESIGN. De første dage var jeg ved at give op. Men jeg fortsatte ... og nu er det endelig ved at tage form, og jeg finder ud af mere og mere, hvordan det er lettest at gøre. Der er rigtig mange forskellige stofstykker: filt, bomuld, japansk stof, tyl i hvid, råhvid og sort. Og det er nogle bittesmå stykker at klippe ud. Bagefter skal der sys "sne" på træerne - og så skal der klippes i tyllen, så der kommer skygger - UHA UHA. Men nu vil jeg ind at fortsætte. God dag til jer, der kikker med på min blog.

lørdag den 7. februar 2015

MANIFOLD PAPIR.

Hvor heldig kan man være.
Jeg fandt manifold papir på DEN BLÅ AVIS. Og det var billigt. De 3 ruller på 90, 45 og 30 cm` s bredde til kun kr. 100 i alt incl. 2 plastictegne rør. Det var en bygningskonstruktør, der solgte det.
Jeg skal bruge det til at overføre motiver, der skal syes på i hånden. Først tegnes motivet op på manifold med f.eks. en tynd tusch. Derefter lægger man hele tiden et stykke stof under papiret, hvor det skal ligge på baggrunds stoffet, og syr det på.
Jeg har lært det på kursus hos QUILT MY DESIGN i Vejle. Manifold er meget lettere at have med at gøre end silkepapir. Og prisen, vi hørte, skulle være over kr. 200,- for en rulle, der var 30 cm bred. Så selv om der er taget lidt af rullerne, er det et super godt køb. Jeg er glad.

søndag den 1. februar 2015

4 små gaver.


Det er da sandelig også på tide med et nyt indlæg - det første her i 2015. Og disse 4 mug rugs er lige blevet færdige til min svigerinde i fødselsdagsgave. Hun ønskede sig 2, men hun skal nu have 4. De 2 til venstre er lidt mindre på grund af Afrika-stoffet. Servietterne skulle passe til nogle grønne kopper.
Og så skal jeg til at begynde på noget nyt .... et pille arbejde ... som skal sys i hånden. Jeg viser det, når jeg er i gang.