onsdag den 21. oktober 2015

BRUDEKJOLE TIL BUILD A BEAR.



De 2 pigebørnebørn på 6 og 8 var her i efterårsferien. Det første, de sagde, var: "Har du syet brudekjolerne mormor?" Det havde jeg jo ikke nået.
Da de rejste hjem, tænkte jeg, at nu skulle det altså være, så de kan få dem, når vi ses næste gang. Jeg havde brudestof, som jeg havde fået foræret, og nu er de 2 ens kjoler med slæb færdige. Lyskransene, som jeg spurgte jer om, skulle bruges til brudebuketter. Sløret blev syet med slæb og blonde nederst - som pigerne havde ønsket - og det blev syet på en krans, jeg lavede af hvide piberensere, hvorpå jeg snoede 2 lag af en "guld" guirlande.
Nu kan jeg næsten ikke vente til næste gang, vi ser pigerne, så de kan få de ønskede kjoler!

Ingen kommentarer: