tirsdag den 26. april 2016

FØDSELSDAGSLØBER.


Denne fødselsdagsløber har jeg syet til vor ældste datter, der lige er blevet 40 år. Mønstret er fra QUILT MY DESIGN - med få ændringer - bl.a. er der kommet en kirke på denne løber, da vor datter er præst. Jeg har valgt blå farver til husene, da de bedre passer ind i hjemmet på Fyn. Alt er syet i hånden undtagen lukkekanten. Den er så hyggelig at sy.

onsdag den 20. april 2016

KONFIRMATIONSGAVEN ER FÆRDIG.


Så er konfirmationsgaven færdig til vort ældste barnebarn Holger. Han har selv valgt farverne, og han ved godt, at mønstret er noget med cirkler. Tæppet er stort 150 x 200 cm. Der er koboltblå fleece på bagsiden, det ønskede han, så tæppet kunne være blødt. Det er syet efter mønster i Helene Gravenhorsts bog. Det var sjovt at sy, men også et stort arbejde. Tæppet er frihåndsquiltet på maskine. jeg håber, at Holger bliver glad for tæppet.


mandag den 18. april 2016

FØDSELSDAGSGAVER DEN 17.4.2016.

 
 
Her kan I se mine dejlige gaver. Det er ikke så tosset at blive 69. Der er de skønneste patchworkstoffer + et mønster på den sødeste lille "taske/toiletpung",dejligt tørklæde, 2 lysestager til fyrfadslys, søde skåle , Marimekko servietter, en fin orkide, fuksia i en lille mælkespand til haven (den er sat ud), 2 marmeladeglas, 2 små krokus glas/vaser samt 2 bøger. Dejlige breve og over 100 Facebook hilsener! Jeg er så glad for det hele.

onsdag den 6. april 2016

VINTERFRUGT.


I denne uge (4.-10. april 2016) har ugebladet SØNDAG sat denne fine omtale af min mands bog i deres blad. Bogen har fået fine anmeldelser og en meget flot lektørudtalelse, så vi håber på et godt salg. - Klik på billedet, så kan teksten lettere læses.