søndag den 15. oktober 2017

AlLT FOR LÆNGE SIDEN.

Det er ikke let at nå at skrive alle steder, når jeg både er på facebook, instagram og har en blog. Det er så længe siden, jeg har sat noget på her. Men I skal lige se den flotte tilbehørs taske, som en god syveninde har syet til mig. Nu er jeg lige "flyttet" ind i den, og når jeg syr ved symaskinen, i lænestolen, på kurser eller ved mine veninder, kan jeg bare tage den med, så mangler jeg nemlig intet. Det er virkelig rart. Jeg synes, den er så fin, og jeg er meget glad for den.

søndag den 20. august 2017

SOMMERBLOMSTER 2017.

Dejligt at vi kan nyde vore sommerblomster ind imellem de voldsomme regnbyger! Det er alt for længe siden, jeg har fået skrevet her .. men har ikke rigtig nået at sy patchwork denne "sommer".

tirsdag den 6. juni 2017

OPRYDNING I SKABET I VORT BRYGGERS.

Jeg er ved at rydde op i vort store skab i bryggerset. Der var bl.a. 25 ruller poser til restaffald: dvs. 500 stk. poser!! Der skal ikke købes poser de næste 2 år!!

mandag den 29. maj 2017

2 jordbær dækkeservietter

Jeg har syet 2 dækkeservietter med jordbær. De skal indgå i en fødselsdagsgave til en meget haveinteresseret bekendt, og de har alt i deres have - også jordbær!

lørdag den 27. maj 2017

Flere gaver ...

Så kom Frederiksberg familien på besøg til aften. De var på vej hjem fra Djursland, hvor de har besøgt venner i sommerhus nogle dage. Og se de søde ting, de havde med til mig. Skålen har barnebarn Ingrid og datter Anne lavet til mig på et kursus, og de har skrevet fint bagpå skålen. Den søde nålepude har barnebarn Christian på 13 år syet til mig på symaskine i skolen. Og mønstret hedder Log Cabin. Den er jeg meget glad for.

torsdag den 25. maj 2017

Endelig lidt nyt!

I dag var min mand og jeg på en hyggetur til Aulby Quiltefestival - og min mand ønskede selv at komme med! Vi tog først sammen en rundtur i området/udstilling/butikker, og så "løb" jeg selv rundt bagefter, mens min mand gik tur i det dejlige vejr. Jeg var meget fornuftig med mine indkøb: en flot pilekurv, et flettet piletræ, stofrester - der var billige - et par små mønstre samt mønster på en sød juleløber. Derefter spiste vi vore medbragte madpakker og kørte så ned under Lillebæltsbroen til det kæmpe marked. Der købte jeg en fødselsdagsgave til en i familien. Helt igennem en dejlig dag i skønt vejr - og hyggeligt at møde så mange søde patchwork kvinder.

lørdag den 15. april 2017

De søde 6 børnebørn samt morfar og mormor.

Hvor har det været en dejlig dag. De 6 børnebørn, de 2 døtre og 2 svigersønner har alle været her i anledning af min 70 års dag den 17. april. Vi havde en større fest sidste sommer, hvor både Claus og jeg blev fejret. I dag har det været en rigtig hyggedag, som jeg har nydt rigtig meget. De 6 børnebørn bliver vel nok hurtigt store.

PÅSKEBORDET STÅR KLART.

Så er vi klar til besøget af vore 2 dejlige børnefamilier. Maden kommer fra Beringsslagteren i Horsens, så den skal nok være god. Det bliver bestemt en dejlig dag.

fredag den 14. april 2017

PÅSKEKRANS.

Er det ikke en sød påskekrans, som en ældre dame har givet mig! Jeg er ved at pynte lidt op til vore 2 børnefamilier kommer i morgen. Ih, hvor jeg glæder mig. rigtig god påske til jer alle, der læser på bloggen.

mandag den 10. april 2017

2 NYE PÅSKEHØNS.

Så fik jeg syet de 2 nye påskehøns. Sykit blev købt forleden ved Quiltrally hos Patchworkhulen i Børkop. Jeg har dog lavet de 2 æg i hvidt cernit. De skulle have været i rødt stof og helt flade, men jeg syntes, at dette var sjovere. jeg er glad for de søde høns.

lørdag den 8. april 2017

QUILTRALLY 2017.

Jeg kunne ikke dy mig - måtte altså af sted til Quiltrally. Min mand Claus ville gerne køre med, så han lige kunne opleve mit uundværlige kursussted nemlig hos Linette i Vejle, som har QUILT MY DESIGN. Der gjorde jeg 2-3 gode indkøb, og nu kribler det i fingrene for at komme i gang. Vi var lige først en hurtig tur i Børkop, hvor der er en lille god butik PATCHWORKHULEN. Det er så godt at blive fyldt med indtryk, det er utroligt, hvis min hjerne stadig kan kapere alt det, jeg gerne vil sy. Tak til begge butikker for et par hyggelige timer!

fredag den 7. april 2017

NY UDGIVELSE.

I dag den 7.april 2017 udkommer min mands nye bog: BEGYNDELSER TIL SAMTALER DER IKKE KAN FØRES. Den udkommer på forlaget EKSISTENSEN. Den handler om samtaler, der nu kan føres, hvor sønnens forældre er døde. Jeg synes, det er en rigtig god lille bog, som sætter mange tanker i gang.

fredag den 31. marts 2017

EN SMUK BUKET.

Denne smukke gule buket fik jeg i onsdags af 4 søde tidligere kolleger: Mona, Kirsten H, Else S og af Tove. Vi mødtes her hos os i Gedved til kaffe kl 10. Ved 11-tiden kørte vi til Industrimuseet i Horsens - dette museum kan kun anbefales - også for børn. Der er 2 fine strikkeudstillinger i øjeblikket i den store MASKINHAL og i KLÆDESKABET. Vi koncentrerede os om: de gamle butikker og om boligerne helt tilbage fra først i år 1900. I køkkenet fik vi en dejlig smagsprøve på gammeldags mad - det får man om onsdagen. I skolestuen fik vi en god snak med to tidligere lærere (som os), der var også fremvisning af strikkede dåbsklude, som nu strikkes flere steder bl.a. også her i Gedved. På bogtrykkeriet lå der fine kort, vi måtte tage. Der gik let et par timer på dette gode museum. Bagefter besøgte vi Horsens centrum - gik bl.a. på den brede Søndergade. Spiste en dejlig frokost på Cafe Gran i Grønnegade og sluttede dagen af i 2 store genbrugsbutikker på Vejlevej. Det var en rigtig dejlig dag, som gik alt for hurtigt, inden mine veninder skulle hjem til: København, Virring, Hammel og Års.

lørdag den 18. marts 2017

Håndarbejdsmessen i Middelfart og besøg hos Bøgelund.

I går var vi 4 veninder, der besøgte HÅNDARBEJDSMESSEN I MIDDELFART. Der var i år kun 2 haller og ikke mange patchworkbutikker. Jeg var fornuftig med mine indkøb: lidt påskestoffer, små skindrester, garn til strik og hækling (lille tørklæde og lille taske) og MINDST 15 M LYSEGULT BÆK OG BØLGE FRA BØGELUND! Hun deltager ikke på messen, men har 25 % på alt derhjemmee. I porten var der ruller med reststoffer. Alle rullerne koster kr. 100,- og dem er der også 25 % på. Alle de m, jeg købte, skal bruges til påskeduge og til baggrund på mange patchworkprojekter.

lørdag den 4. marts 2017

Willumsen på Aros.

Vi var i går på AROS for at se Willumsen udstillingen, som er fantastisk. Bjergbestigeren er nok et af hans mest kendte billeder, og det hang så godt omgivet af en meget smuk ramme. Man kunne se billedet på endevæggen fra nogle af de andre rum. I det hele taget er udstillingen hængt meget smukt op. Flere af rummene er malet i stærke farver, så billederne træder rigtigt frem. Det er sidste dag i morgen søndag den 5. marts - så skynd jer derop, hvis I ikke har set udstillingen.

torsdag den 23. februar 2017

NYT STRIKKETØJ.

JUHUUU - så er jeg begyndt på Geilsk: Velfærdsmodel (stribet kjole) - garnet (uld/bomuld) er købt i Horsens hos Eventyrgarn, som også har fået en strikkeforretning på Ormhøjgårdvej. Jeg var sammen med en god veninde til en rigtig hyggelig strikkedag i et sommerhus i Pøt Strandby. Vi var blevet inviteret af Lene, som skriver på facebook på siden MULLES HÅND (på den side, må man sætte alle slags håndarbejder på). Jeg har haft Lene i skolen i Virring for mange år siden, der var også hendes svigerinde og hendes søster - og i starten også Lenes mand og bror. Det var bare så hyggeligt og helt fantastisk at se alle deres flotte strikkearbejder. Jeg blev bare så inspireret, og det er dejligt at få så sød hjælp, hvis jeg er i tvivl om noget. Tilmed fik vi en helt fantastisk brunch, som vi nød. Og nu skal jeg både strikke, sy og meget andet - hvor er det dejligt sådan at hygge sig med gode ting.

søndag den 12. februar 2017

HURTIG TOILETPUNG.

Utrolig hurtig og nem lille toiletpung. Mønsteret er fra: WWW.KHN-DESIGN.DK Dejligt ind i mellem at sy noget, der virker og er hurtigt at sy.

tirsdag den 31. januar 2017

DET LYKKEDES.

Mit flying geese projekt lykkedes. De to halvdele er syet sammen, hvor det ene er spejlvendt. Nu må jeg finde ud af, hvor det skal bruges. Det har været sjovt at prøve - og tidkrævende! Håber ikke, det forvirrer, jeg kom til at vende billedet i forhold til det første.

søndag den 29. januar 2017

½ STAMP.

Så fik jeg syet halvdelen af denne stamp. Jeg vil sy en mere, som skal spejlvendes. Den skal nok bruges midt på et penalhus eller på en lille toiletpung. Jeg fik lært af en sød veninde, hvordan den skulle tegnes og sys. Et sjovt projekt - som også behøver tankevirksomhed!!

mandag den 23. januar 2017

NY/BRUGT RUMDELER SAT PÅ HØJKANT.

I weekenden fik jeg købt denne solide rumdeler for kun kr 125,- Nu har jeg lige bestilt 4 solide hjul, som skal sættes under, så jeg kan skubbe rumdeleren ud fra min reol, når jeg skal bruge de ting/bøger, jeg ellers ikke kan komme til. Alle mine kasser med patchworkstof og garn stod ellers og fyldte på gulvet her i mit syrum, men nu er der blevet pæn orden. Jeg er bare så glad for den.

onsdag den 18. januar 2017

MINI TOILETPUNG.

Så fik jeg syet den første MINI TOILETPUNG. På biblioteket bestilte jeg bogen LAPPER STORT OG SMÅTT af LISE BERGENE. Bogen er fra 2002, og jeg har flere gange lånt den. Det quiltede stykke, som jeg bruger, er kun 15 x 20 cm, så det er i småtingsafdelingen. Næste gang, jeg syr en, vil jeg bruge lynlås i metermål, det gør processen lettere. Jeg kan aldrig stå for alle de små projekter, man kan sy.

lørdag den 14. januar 2017

KONGEBRUNCH.

Så har vi lige spist en lækker KONGEBRUNCH på CAFE BOJSEN (på det gamle seminarium) her i Gedved. Den kan kun anbefales - MEGET LÆKKER. Der var selvfølgelig en rigtig god kaffe og dejligt hjembagt brød til.Vi nød det virkeligt og til en pris på kun kr. 98,-.

søndag den 8. januar 2017

NYT KALENDER OMSLAG.

Så fik jeg syet et nyt kalender omslag til min lille Inga Linde-kalender 2017(10 x 17) cm. Inga Lindes akvareller er så smukke, det er fantastisk, at hun kan blive ved i sin høje alder - mener hun er 95 år. Jeg har syet kalender omslaget på pladevat og brugt ægkanter. Jeg skærer altid ægkanterne af mine stoffer, og de bliver gemt i en kasse. Dejligt at have dem, da de kan bruges til mange ting.

lørdag den 7. januar 2017

Lille toiletpung.

I formiddags besøgte jeg en veninde. Hun havde lige syet en sød lille toiletpung af to retvinklede trekanter med en strimmel stof i mellem. Det måtte jeg hjem at prøve. Restekassen kom i brug, og der kan blive mange "punge", da der ikke bruges ret meget stof. Jeg satte lige en strimmel på foroven, brugte "Hannes" lynlåse i metermål og pyntede lynlåsen med en perle. Jeg satte sort for i - og nu er den færdig. Rart med en lille gave i "Gaveskuffen".